CopenRehab underviser i sundhedsmotivation i regi af Center for Sundhedsmotivation.
Kurser og undervisning
Forskningen i CopenRehab foregår som regel direkte i klinisk praksis – blandt de borgere og sundhedsprofessionelle, der skal have løsningerne til at virke i dagligdagen. Vi finder det derfor naturligt at være med til at formidle den viden, der skabes, til sundhedsprofessionelle overalt i verden.
CopenRehab holder kurser i sundhedsmotivation – i regi af Center for Sundhedsmotivation. Kurserne er målrettet sundhedsprofessionelle og fokuserer på, hvordan borgere med livsstilssygdomme kan motiveres til at ændre vaner.
Underviserne på kurset tager udgangspunkt i de indsigter, der kommer fra CopenRehabs forskning og arbejdet med innovation og nytænkning af rehabiliteringen. Kurserne indeholder blandt andet:
- Teori om motivation – sat i forhold til anvendelsen i klinisk praksis
- Øvelser til en bedre og mere målrettet dialog med og forståelse af patienter
- Værktøjer til motivation og motivationsafdækning af patienter i klinisk praksis
Læs meget mere om kurserne i sundhedsmotivation på Center for Sundhedsmotivations website.
CENTER FOR SUNDHEDSMOTIVATION
Diabetesundervisning i Mexico
Københavns Universitet og Odense Universitetshospital har indgået en aftalte med Mexicos sundhedsmyndigheder om et omfattende undervisningsprogram til mexicansk sundhedspersonale. Undervisningen skal dreje sig om behandling og rehabilitering af diabetes-patienter. Professor Henning Langberg har en central rolle i tilrettelæggelsen af undervisningen.
Coursera
Sundhedsinnovation og nytænkning af rehabiliteringen er kernen i CopenRehabs aktiviteter. Professor Henning Langberg har derfor bidraget med et modul om rehabilitering i et nyt kursus om sundhedsinnovation på online-kursusportalen Coursera, Innovating solutions for aging populations.