Patienter med KOL bliver ikke motiveret til at ændre vaner


Lægerne i Københavns Kommune føler ikke nødvendigvis et ansvar for aktivt at motivere patienter med KOL til at deltage i den kommunale rehabilitering, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det kan betyde, at patienter med KOL ikke får tilstrækkelig støtte til rygestop og fysisk aktivitet.


Patienter med lungesygdommen KOL bliver ikke altid motiveret aktivt til at deltage i kommunens rehabilitering, når de møder op hos lægen.

Det viser ny forskning af ph.d.-studerende Katrine Molin fra CopenRehab på Københavns Universitet.

Hun har ved hjælp af nøgleperson interviews med læger i Københavns Kommune undersøgt, hvordan lægerne opfatter deres rolle og ansvar i forhold til at støtte patienterne i håndteringen af deres sygdom.

Det viser sig, at lægerne typisk har fokus på den medicinske behandling af patienterne, mens de anser kommunens forebyggelsescentre som hovedansvarlig for at undervise patienterne i sygdommen samt hjælpe med rygestop og fysisk aktivitet. Lægerne får dog ofte ikke tilbudt eller henvist patienterne til denne rehabilitering.

”Hvis lægerne ikke henviser og motiverer patienterne aktivt til at deltage i rehabiliteringen, når mange patienter aldrig hen til forebyggelsescentrene. Disse patienter bliver derfor overladt til sig selv med den svære opgave, det er at skabe nye vaner. For mange mislykkes det desværre”, siger Katrine Molin.

Stort behov for dialog
Hun peger på, at lægerne heller ikke nødvendigvis ser det som deres primære rolle at følge op på livsstilsændringer hos patienterne i løbet af sygdomsforløbet.

”Vi har meget fokus på at opdage patienter med KOL så tidligt som muligt, og derfor skal mange også leve med sygdommen i rigtig mange år. Det er vigtigt, at vi støtter op om en livsstilsændring, da vi ved, at medicinsk behandling kombineret med rygestop og fysisk aktivitet har stor betydning for patienternes livskvalitet og mindsker symptomer som åndenød,” siger hun.

Ifølge Katrine Molin peger hendes studie på et stort behov for en dialog mellem lægerne og kommunerne.

”Vi bør kigge på strukturen i systemet, så vi sikrer, at patienterne ikke falder ned mellem to stole. Man kan overveje, om lægerne er bevidste nok om kommunens tilbud samt deres rolle som patientens gatekeeper, og om kommunerne bør have en mere proaktiv rolle, når det gælder om at følge op på patienterne,” siger hun.

 

+ OM STUDIET +

Studiet bygger på otte kvalitative interviews med praktiserende læger, hvor der er lagt vægt på stor spredning i erfaring, geografi og typer af praksis. Det kan læses i sin fulde længde i International Journal of COPD.
Katrine Molin arbejder nu med sit næste forskningsprojekt, der undersøger, hvordan patienter med moderat KOL i Københavns Kommune  oplever dels at leve med sygdommen og dels kommunikationen og samarbejdet med egen læge og andre sundhedsaktører.

+ FAKTA OM COPD +

Ca. 10.000 borgere i Københavns Kommune lever med diagnosen KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom. Fra 2010-2012 blev 1153 patienter med KOL henvist til rehabilitering i hospitals- eller kommunalt regi. Dette svarer til ca. 10 pct. af patienterne med KOL.